Sara

Min første roman hedder Saras stil. Den handler om en pige på 12, der ikke har lyst til at komme i puberteten. Der er hendes storebror og tidligere veninde, og de er ret så klamme og fyldt med krop. I virkeligheden er der heller ikke plads, for Saras mor er ligesom aldrig kommet ud af puberteten, selvom hun er midt i trediverne. Hun er solariebrun og har silikonebryster, men de punkterer, da en røver i pizzariaet hvor hun arbejder sort, skyder dem. Det er helt håbløst samtidig at skulle skrive en stil om sin familie. For hvem er de egentlig?

Efterfølgeren hedder Sara og rideskolens musical. Her har den nye ridelærer fundet på at alle piger fra 14 skal danse flamenco og opføre en dansemusical til høstfesten. Sara er kun 13, så hun må nøjes med at skrive klubnyt, og det er hun ret irriteret over. Men så er det, som om hendes skrift bliver magisk, som om det hun finder på kommer til at ske i virkeligheden, og pludselig står hun selv på scenen, mens hun har afsagt sin egen dødsdom.

sarasstil    sara

Advertisements