Facebookroman

Facebookroman “Er I der?” er med fire unge hovedpersoner på 16-17 år. Den er skrevet direkte på facebook og udkom derefter som roman. Glenn Ringtved, Daniel Zimakoff, Alberte Winding og jeg opfandt en person hver og lavede et plot i fællesskab, der handler om, at vores hovedpersoner har gået på efterskole sammen, og deres femte ven er blevet så såret af noget, der skete, at han får en depression og bliver indlagt på psykiatrisk hospital.

De fire venner bor i hver sin ende af landet, men de beslutter sig for at ville redde ham ud, men så tager historien en uventet drejning. En helt anden drejning end den, vi havde aftalt, og det var noget af det sjoveste ved at skrive facebookromanen: at vi skrev det i real time. Og det der var skrevet, var skrevet. Vi kunne ikke ændre og redigere, vi hang bare på den. Derfor skrev vi hundredevis, måske tusinde mails bagom facebookromanen for at holde hinanden opdateret på, hvad vi havde tænkt om det, der skete. Og hvorfor. Og hvorfor vi havde tid eller ikke tid til at skrive og hvad der skete i vores liv. Og det gjorde, at da vi var færdige i december og mødtes til julefrokost hos Gyldendal, da havde vi bare lyst til at stå sammen og grine og ryge… nå nej… eller jo… vi røg en masse smøger og var fuldstændig glade og fjantede og småforelskede i hinanden.

er_i_der_en_facebookroman-anne-marie_donslund_mfl-22260150-1440585308-frntl Donslund&Co

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements